Easy CSS Drop Down Menu Css3Menu.com

 

 



 

VELKOMMEN

 

 

Denne hjemmeside har til formål at fortælle om mine dejlige hunde.

Solhave Little Cofu

Cafu en dejlig dværgpuddel dreng, han er den ældste og den klogeste. Han er helt igennem en super god og meget kærlig hund, han elsker alle mennesker og andre hunde. Han elsker at være fin, han er den eneste af mine hunde, der vælger at gå udenom vandpytter, sjovt nok bliver han aldrig beskidt. Han er lidt af en syvsover, der hader og stå op om morgenen, men når han først er vågen, er der fart over feltet resten af dagen. Tak til Kennel Solhave for denne dejlige dreng.

DKCH

Solnes Bravehart

Charlie en dejlig dværgpuddel dreng, som nok er husets baby (trods alderen), jeg tror aldrig Charlie bliver voksen. Han leger dagen lang og bliver aldrig træt. Charlie løber altid rundt med et stykke legetøj i munden. Han har altid et bestemt stykke legetøj, som han "ikke kan leve" uden, og stakkels den, der drister sig til at ”låne” det. Charlie er frygtløs, når det gælder ting som at kravle i reoler og springe ud fra køjesenge og lignede. Tak til Kennel Solnes for denne dejlige dreng.

WW11 INTCH DKCH LUCH HUCH SECH BDSG09 BEW09 KLBCH DEVDHCH

Artmann Black-Quenci

Quenci en dejlig mellempuddel. Quenci er en rigtig ”Bølle Bob”, som er fuld af energi dagen lang. Quenci kan til tider være temmelig stædig, specielt når han udstilles, han kan finde på at stoppe, hvis han synes der sker for lidt, eller han keder sig. Det siges, han har det efter hans mor "hundemor". Trods Quenci's stædighed finder han udstillinger ganske sjove og når han er i sit es, kan han drive det vidt. Quenci sluttede sin udstillingskarriere som verdens vinder 2011 i Paris. Tak til Kennel Artmann for denne dejlige dreng.

INTCH DKCH SECH NOCH NORDCH KLBCH DKV11 DKKV11 KBHV12 DKKV12 NOV12

Brei-Ca's Boom Boom Pow

Boom Boom en dejlig mellempuddel. Boom Boom er til fest og farver.

 

 

KBHV16 KBHJV16 DKJV16 NORDJV16

Pay Attention Starring Moravia


Copyright 2013

newbie.dk