Forstå hundens signaler

Kilde: Dyrens beskyttelse

Familiehunden nedstammer fra ulven og har bibeholdt store dele af ulvens adfærd. Medlemmer af en ulveflok må indrette sig efter hianden, så de for eksempel sover, hviler sig eller jager på samme tid. De indbyrdes stridigheder i flokken skal holdes på et minimum, ved at der er et afklaret forhold mellem flokkens medlemmer. Ulve og hunde har derfor et omfattende signalsprog, som skal regulere forholdet mellem flokkens medlemmer. Ved at lære at tolke hundens sprog kan vi bedre forstå, hvad den prøver at fortælle os, samt hvilket humør den er i. Desuden kan vi selv anvende hundens forskellige signaler, hvis vi vil vinde dens tillid. I det følgende gennemgår vi grundlæggende elementer af hundens adfærd, eksempler på hunden signalsprog og ser også på nogle af de typiske misforståelser mellem menneske og hund.

Frygtsomhed og angst
Over- og underlegenhed
Aggression
Pacificeringsadfærd
Dæmpende signaler
Misforståelser mellem hund og menneske

Frygtsomhed og angst

Det er naturligt at være frygtsom. Frygtsomhed er en umiddelbar reaktion over for noget ukendt, som kunne være farligt. Hvis det ukendte fjerner sig, forsvinder frygten. Hvis det ukendte ikke viser sig at udgøre nogen trussel, vil frygtsomheden efterhånden afløses af nysgerrighed. Men frygtsomhed kan udvikle sig til angst – f.eks. hvis hunden flere gange oplever det, som gør den bange, uden den har mulighed for at løse situationen.

Angst er nærmere en tilstand end en umiddelbar reaktion. Hvis en hund møder noget, som gør den angst, vil hundens angst i starten tiltage. Hvis det, som gør hunden angst, forsvinder, vil dens angst kun langsomt aftage. Hunden vil ikke kun reagere angst, når den igen møder det, som var årsag til dens ubehag. Tit vil hunden også begynde at reagere på andre ting, som optrådte i eller lige før den situation, som gjorde den bange.

Over- og underlegenhed

Når du ser på hunden, bør du lægge mærke til dens kropsholdning, og hvad den signalerer.

En overlegen hund er selvsikker og har en sikker gang på stive ben, idet den prøver at gøre sin krop så stor som muligt. Den fører sin hale højt og holder hovedet oprejst, men nedadbøjet, så alle ansigtets signaler tydeligt ses. Ørerne er oprejste og fremadrettede, øjnene ”store” og mundvigene korte. Overlegne hunde er ikke mere aggressive end andre hunde. Tværtimod er de normalt mere tolerante, og de demonstrerer deres overlegenhed ved at udsende pacificerende og dæmpende signaler (se nedenfor). Desuden skal der mere til, før en overlegen hund føler sig truet.

En underlegen hund fører sin hale lavt, og hovedet er sænket, idet ansigtet nærmest er i plan med halsen og ryggen, så ansigtets signaler er mindre tydelige. Ørerne er lagt tilbage, øjnene er smalle og mundvigene lange. Hunden kan have lille selvtillid og optræde usikkert, men en underlegen hund er ikke nødvendigvis frygtsom eller bange. En usikker hund kan forsøge at undgå konflikt ved at vise pacificeringsadfærd eller dæmpende signaler.

Aggression

En hund kan optræde aggressivt, når den selv føler sig udfordret eller truet, eller hvis hunden vil forsvare sit territorium, familiemedlemmer eller noget, som den mener tilhører den. En aggressiv hund vil normalt starte med at vise truende adfærd – f.eks. ved at knurre og vise tænder. Truende adfærd er et forsøg på at undgå en konfrontation. Hunden prøver at sige: ”Jeg ønsker ikke, at du kommer nærmere. Hold dig væk”. Hvis man går tættere på en truende hund, vil den true endnu stærkere, snappe eller gå til angreb. En hund med stor selvtillid vil ”stå fast”, mens en hund med lille selvtillid flere gange vil komme med korte udfald og trække sig tilbage.

Den aggressive og selvsikre hund vil have korte mundvige, så kun de forreste tænder blottes, fremadrettede ører og et stirrende blik med ”store” øjne. Den aggressive og usikre hund vil derimod have lange mundvige, så det meste af tandrækken ses, mere eller mindre tilbagelagte ører og smalle øjne. Hvis den truende hund er selvsikker, kan den have rejst børsterne på den forreste del af ryggen. Hvis den er usikker, vil den ofte have rejst børsterne langs hele ryggen eller på den forreste og bageste del.

Hunde gør på forskellig måde, afhængigt af de situationer, de er i. Hvis hunden er aggressiv, er dens gøen ofte dyb og mørk, som om den kommer helt nede fra maven. En hund, som bare vil påkalde sig opmærksomhed, fordi den har opdaget et eller andet, har en lysere gøen. Nogle hunderacer er dog mere gøende end andre.

Pacificeringsadfærd

Pacificeringsadfærd anvendes til at afværge eller forebygge aggression ved at ”formilde” eller berolige andre hunde eller mennesker, der opfattes som aggressive eller ophidsede. Adfærden er afledt af den barnlige adfærd, som ses hos hvalpe. Men hos voksne hunde er der tale om sociale signaler på samme måde som tegn på under- og overlegenhed.

Voksne hunde er normalt ikke aggressive over for hvalpe, og de vil heller ikke reagere aggressivt over for andre voksne hunde, der opfører sig som hvalpe. Det er dog ikke kun underlegne hunde, som viser pacificeringsadfærd. For eksempel kan en overlegen hund ved at vise pacificeringsadfærd forsøge at berolige en underlegen hund, som optræder usikkert, frygtsomt eller aggressivt.

Rygleje: Hunden lægger sig på ryggen, mens den logrer lidt med halen. Den kan evt. tisse. Adfærden er afledt af hvalpens reaktion, når tæven slikker den på bugen og kønsdelene for at få den til at afgive urin og afføring, efter den har diet. Hunden kan også sidde, mens den gentagne gange kaster det ene bagben til siden. Denne adfærd kan opfattes som den indledende bevægelse til at lægge sig på ryggen og er et tegn på underlegenhed.

Smaske- og suttebevægelser: En underlegen hund, som ikke er aggressiv, kan lave smaske- eller suttebevægelser. Denne adfærd er afledt af hvalpens dien hos sin mor.

Slikke mundvige: Slikken af mundvige anvendes ved hilsen som tegn på en venlig indstilling og har ligesom snudepuf sin oprindelse i hvalpenes tiggen forældrene om føde (se nedenfor).

Snudepuf og snude mod hals: Ved snudepuf puffer den ene hund til den andens mundvige, hvilket er tegn på venlighed og accept af den andens overlegenhed. Den underlegne kan også puffe til den overlegnes hals eller på afstand vende snuden i retning af dennes hals og nikke et par gange. Snudepuf er afledt af hvalpenes puffen til moderens patter for at finde dievorterne og senere de ældre hvalpes puffen til forældrenes mundvige for at få dem til at gylpe føde op.

Poteslag og give pote: Ved poteslag slår hunden den ene pote mod den anden, eller den nøjes med at løfte poten. Hunden kan også løfte først det ene forben så det andet, indtil situationen er overstået. Adfærden, som ses, når hunden er usikker, menes at være afledt af de malkebevægelser med forbenene, som ses hos hvalpe, når de dier hos deres mor.

Dæmpende signaler

Hunde kan vise en række dæmpende signaler. Disse signaler skal virke beroligende, dels på andre hunde i nærheden, dels på dem selv.

Når man nærmer sig en hund, som er utryg ved situationen, vil den typisk forsøge at undgå konflikt ved hjælp af dæmpende signaler. Hvis disse signaler overses, kan hunden udvise truende adfærd og, hvis dette ikke hjælper, forsøge at forsvare sig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hundens dæmpende signaler. Desuden kan du selv bruge disse signaler, hvis du vil berolige en usikker hund og vise, at du har fredelige hensigter.

Gå i bue: Hunden nærmer sig en anden hund ved med rolige bevægelser at gå i en bue hen til den. Hundens fredelige hensigter kan understreges, ved at den drejer hovedet væk samt vender siden til og snuser til jorden, når den er kommet nær den anden.

Langsomme bevægelser: Hunden undgår hurtige bevægelser, når den er i nærheden af andre hunde. Den sagtner farten for evt. at stå helt stille, når den anden hund er tæt på. Hunden kan også bevæge sig langsomt for at dæmpe ejeren, når han eller hun råber ad den – f.eks. for at få den til at komme eller til at lægge eller sætte sig.

Fryseposition: Hunden står, sidder eller ligger helt stille. Ses i forbindelse med social kontakt, hvor hunden vil mindske risikoen for konflikt. Hunden vil beholde denne position, indtil den anden hund med langsomme bevægelser går væk.

Dreje hovedet bort: Hovedet drejes bort og tilbage igen med en hurtig bevægelse – evt. først til den ene side og så til den anden – eller forbliver drejet bort. Denne adfærd er tegn på, at hunden ikke er godt tilpas ved situationen. Adfærden ses f.eks., når en anden hund nærmer sig lidt for hurtigt, eller når man bøjer sig imod eller over den, løfter den op eller klapper den på den side, som vender væk fra en selv.

Se væk, blinke med øjnene og slå blikket ned: Hovedet holdes roligt, mens hunden lader øjnene glide fra side til side. Ses i samme situationer som ”dreje hovedet bort”, når hunden ikke har mulighed for at dreje hovedet, eller den er bange for at bevæge sig. Hunden kan også blinke med øjnene eller undgå direkte øjenkontakt ved at slå blikket ned.

Dreje kroppen væk: Hunden drejer siden til eller vender bagdelen mod modparten. Adfærden ses f.eks., når en anden hund dukker pludseligt eller uventet op, eller når ejeren virker irriteret eller aggressiv og går direkte mod hunden eller rykker i snoren og råber op for at få hunden til at gå pænt.

Snuse i jorden: Ved social kontakt bøjer hunden hovedet og viser en pludselig interesse for at snuse til jorden, idet den evt. vender sig væk fra den eller de andre hunde.

Urinmarkering: I forbindelse med social kontakt løfter hunden bagbenet og urinerer – ligesom når den markerer territorium. Ofte vil de andre hunde gøre det samme, evt. på samme plet. Den fælles aktivitet vil virke beroligende på hundene. Sætte sig eller lægge sig ned: Det at sætte sig ned kan anvendes som dæmpende signal i forbindelse med social kontakt. Hunden kan evt. dreje ryggen til, før den sætter sig. Adfærden har en beroligende effekt på andre hunde. Hunden kan også lægge sig ned med bryst og bug mod jorden. Denne reaktion ses f.eks., når en højt rangerende hund vil skabe ro i flokken, eller når en hund vil berolige en anden hund, som er usikker.

Logre: Det er ikke kun, når en hund er glad eller truende, at den logrer. Logren kan anvendes som dæmpende signal – f.eks. når hunden er usikker eller bange. Hvis hunden er ophidset, kan den logre hurtigt med højtløftet hale. Hvis hunden logrer med store sving, er det tegn på, at den er venligt indstillet, og hvis den logrer langsomt, mens halen hverken holdes højt eller lavt, kan det være tegn på, at den er usikker.

Lege buk: Hunden har forkroppen mod jorden med forbenene udstrakt og bagdelen og halen i vejret. Dette er normalt en invitation til leg, men kan også anvendes som dæmpende signal. I så fald forbliver hunden i denne stilling, indtil der kommer en reaktion, fra den anden hund, som skal beroliges.

Gabe: Hunden gaber en eller flere gange efter hinanden. Gaben er det første dæmpende signal, som hvalpe viser.

Snudeslik: Tungen vises ganske kort, ved at hunden slikker sin egen snude. Adfærden ses ofte, når to hunde mødes – især når de er tæt på hinanden. Hunden kan også vise adfærden, når ejeren taler hårdt til den eller forsøger at holde den fast.

Misforståelser mellem hund og menneske

Da hunde anvender en lang række forskellige signaler, når de kommunikerer med hinanden, er de også meget opmærksomme på de signaler, som vi udsender. Men hundes og menneskers signalsprog er forskellige. Misforståelser i signalsproget kan blive direkte farlige, særligt i de tilfælde hvor man ikke kender hunden godt nok, og den omvendt ikke er tryg ved en.

Lær ved hjælp af disse eksempler at undgå nogle af de almindeligste misforståelser mellem menneske og hund:

Øjenkontakt – lad være med at stirre på en hund: Vi ser ofte intenst på de mennesker, som vi taler med, selvom vi føler, det er ubehageligt, hvis nogen kigger på os i lang tid uden at vende blikket bort. Men hunde er meget følsomme overfor direkte øjenkontakt, som de opfatter som en trussel. Lad derfor være med at stirre på en hund.

Smil: Når vi vil vise venlighed og imødekommenhed over for andre mennesker, smiler vi til dem, hvorved vores tænder blottes. Men det er samme signal, som hunden anvender, når den truer. Hunden kan derfor opfatte vores smil som en trussel. Undgå derfor at smile til en fremmed hund.

Omfavnelse: Når vi vil vise vores hengivenhed over for et andet menneske, omfavner vi ham eller hende. Men en hund vil opfatte omfavnelse som et forsøg på dominans og kan derfor reagere aggressivt, hvis den ikke har fuldstændig tillid til dig. Forsøg derfor aldrig at omfavne en fremmed hund, og klap den aldrig på den side, der vender væk fra dig.

Kærtegn: Vi stryger ofte børn over håret for at vise venlighed. Men hunde kan opfatte det som forsøg på dominans, hvis de bliver klappet på hovedet. Derfor bør du aldrig klappe en fremmed hund på hovedet.

Række hånden frem: Vi hilser på en fremmed person ved at række højre hånd frem mod ham eller hende. Det hænger sammen med, at vi historisk set betjener våben med højre hånd. Ved at vise den tomme hånd siger vi til den anden, at vi har fredelige hensigter. Hvis vi rækker hånden ud mod en fremmed hund, kan den opfatte det på to måder.

Enten som poteslag (se nedenfor), der er tegn på underlegenhed, eller som en trussel, da den afstand, som hunden ønsker at holde til fremmede, overskrides. Ræk derfor ikke hånden ud mod en fremmed hund – især ikke hvis du står op, så hånden rækkes ud over hundens hoved.