Easy CSS Drop Down Menu Css3Menu.com

 

 



 

Hundens sprog

 

Det er en udbredt opfattelse, at vores tamhunde oprindelig nedstammer fra ulven, Canis lupus. Ved at studere hundens og ulvens adfærd, vil man finde utrolig mange lighedspunkter. Selv om generationers avl har medført, at mange af hundens oprindelige egenskaber er gået tabt eller blevet "gemt væk", er der heldigvis stadig mange fællestræk at spore.

 

Den måde vores voksne hund opfører sig på, er mest bestemt af to ting: medfødte instinkter og tillært adfærd.

Vi mennesker har et omfattende talesprog - det har hunden og ulven ikke. De har et begrænset lydsprog, et duftsprog (fx. afmærkning af territorie) samt et højt udviklet og detaljeret kropssprog. Det betyder, at hunden som en medfødt egenskab læser vores krops signaler meget tydeligt, hvorimod den i mindre grad hører efter, hvad vi siger med munden. Det er en medfødt egenskab, som ikke skyldes ulydighed, men hunden skal lære at lytte til detaljerne i vores talesprog - vores ord. Hundens evne til at opfange kropssignaler, som vi mennesker ikke selv er opmærksomme på, er bl.a. årsag til, at vi ikke kan snyde en hund til at tro, vi er glade: hvis vi er i dårligt humør, udsender vi nogle signaler, som hunden opfanger med stor nøjagtighed. Man kan sige, at kodeordet er ærlighed: Det man ser, er det man får. En vidunderlig egenskab fra naturen. Desværre har vi mennesker ikke de samme gode egenskaber, og vi er bestemt heller ikke gode til at læse hundens signaler. Det giver mange problemer mellem menneske og hund.

Vores manglende evne til at forstå hundens signaler giver desværre ofte problemer. Faktisk er vi mennesker årsag til de fleste misforståelser mellem menneske og hund. Men hunden får skylden og bliver måske aflivet, når det går galt.

Det typiske eksempel er hunden, der står bundet/parkeret uden for en forretning. Tænk bare på, hvordan vi hilser på denne hund: vi smiler, strækker armene frem og går hen imod hunden i venlighed. Men i hundens verden blotter vi tænderne, strækker kløerne frem og starter vores angreb mod hunden. HAPS - den kan ikke flygte, og er jo nødt til at forsvare sig. Den reagerer ud fra sin baggrund og sine instinkter. Hvorfor skal vi mennesker - som "de klogeste" fremtvinge et forsvar hos en bundet hund?

 

Smilet - og dermed de blottede tænder - er det, hunden først lægger mærke til, og særlig mindre børn er tilbøjelige til at strække begge arme frem, og dermed vil en usikker hund - der er bundet - føle sig truet. Da flugt er umulig på grund af linen, vil hunden kun have EN mulighed for at reagere: ved at forsvare sig. Flugt vil altid være den første reaktion, hunden vælger, men båndet forhindrer flugt, og der er derfor kun aggressivitet tilbage som middel til at skabe afstand til det, hunden er utryg ved. Hvorfor undrer mennesker sig over, at hunde ofte bider børn? Hvem bærer ansvaret? Hundene og børnene? Eller hundeejerne og forældrene??? 

Det skal understreges, at en bundet hunds reaktion er den samme som hvis en utryg hund knurrer, hvis vi nærmer os madskålen og kurven: DER ER TALE OM, AT HUNDEN FORSVARER SIG - IKKE AT HUNDEN ANGRIBER, PRØVER AT BESTEMME, ELLER AT DEN ER "SYG I HOVEDET". I kurven og ved madskålen eller hvis hunden er bundet, fortæller den aggressive hund, at den har mistet tilliden til os. Den forsvarer sig, og det er dermed et spørgsmål om, at vi mennesker skal lære at forstå, hvad hunden fortæller os, inden den evt. bider. Kun på denne måde kan tilliden mellem ejer og hund genoprettes.

Hvis vi mennesker kan acceptere dette forhold, skal der lægges noget arbejde i at genoprette hundens tillid til mennesker. Dette gøres gennem megen positiv kontakt med mange og ekstra lækre godbidder samt opgaver, som hunden kan løse med succes sammen med mennesker. Alle små fremskridt skal belønnes og evt. knurren skal overses. Straf bør undgås.

Tillid kan ikke opbygges med straf, så tænk dig godt om, inden du straffer - og kun med ord! Hvis man straffer en usikker eller frygtsom hund, undertrykker man de synlige signaler, men man fjerner ikke årsagen til angsten eller usikkerheden. Tværtimod bekræfter man hunden i, at der er grund til at være bange, og man kan på denne måde skabe en "bombe" af undertrykt angst. Denne bombe eksploderer på et tidspunkt, hvis undertrykkelsen bliver ved. Mange hunde er aflivet med begrundelsen "den var aggressiv". Desværre har mange af disse hunde reageret normalt, men har været i hænderne på mennesker, der ikke har haft kendskab til hundens sprog. Og desværre har de samme mennesker anskaffet sig en ny hund kort tid efter!!

 

Derfor er en væsentlig del af hundens sprog de dæmpende signaler, som alle hundeejere bør kende til. 

 

 

 

Kigge væk

Fra HundeNyt nr. 13

En af hundens mest fascinerende kommunikationsformer er dens brug af dæmpende signaler. Hunden bruger dæmpende signaler til at dæmpe andre individers sindsstemninger og løse konflikter ublodigt. De dæmper både aggressivitet, over-ivrige (ung)-hunde og usikre og nervøse hunde. Hunden dæmper også dens mennesker, når de for eksempel er vrede, irriteret, omfavner andre mennesker, råber for højt m.m. Og sidst, men bestemt ikke mindst, bruger hunden de dæmpende signaler til at dæmpe sig selv.

Det er som en helt ny verden, der åbner sig, når du kan tyde din hunds dæmpende signaler og ved, hvordan du skal reagere på dem. Så er det for alvor, at du bliver i stand til at kommunikere med din hund. Det tager tid at blive god til at observere og læse sin hund, men det er besværet værd.

Det er en norsk kvinde, Turid Rugaas, som har beskrevet hundens dæmpende signaler mest detaljeret. Ifølge hende findes der omkring 30 forskellige dæmpende signaler. Mange af de dæmpende signaler, er adfærd, som hunden også bruger i andre sammenhænge, hvor de ingen betydning har. Det vil sige, det er ikke hver gang, at hunden snuser i jorden, at den dæmper. Det er først, når signalet er en del af en kommunikation med andre, at det bliver til et dæmpende signal. Hunden kan også bruge flere af de dæmpende signaler på samme tid.

At dreje hovedet til siden er det først af de dæmpende, vi skal se nærmere på. Hunden kan enten dreje hovedet til den ene side, dreje det først til den ene side og så til den anden, holde hovedet vendt væk et lille stykke tid eller bare kigge væk med øjnene. Ofte er der tale om, at hunden kun kigger væk en brøkdel af et sekund. Så det gælder om at være meget opmærksom.

Hunden bruger dette signal til at fortælle, at den synes, en situation er ubehagelig, eller at den er venligsindet og ikke udgør nogen trussel. Du kan observere, at din hund vender hovedet væk, når den hilser på en fremmede anden hund. I den situation vil hundene aldrig se direkte på hinanden. Din hund vil også vende hovedet væk, hvis en anden hund kommer for hurtigt hen for at hilse eller løber i en direkte linie mod din hund.

Sandsynligvis vil den også dæmpe dig ved at vende hovedet væk, når du holder rundt om den, krammer den, klapper den på den side, som er længst væk fra dig eller løfter den op. Eller hvis du bøjer dig ned mod din hund eller ind over den under for eksempel indkald eller i 'sit' og 'dæk'. Mange hunde vender også hovedet væk, når man vil tage billeder eller video af dem. Nu ved du hvorfor.

Du kan selv bruge det at vende hovedet væk, når du hilser på fremmede hunde, eller hvis andre hunde knurrer eller gør af dig. På den måde kan du fortælle den, at du ikke er farlig, men venlig. Du kan også bruge signalet i forhold til din egen hund, hvis den bliver usikker på dig og bruger dæmpende signaler. Også i indkald vil du kunne få din hund til at komme hurtigere ved at se væk eller stille dig med ryggen eller siden til den. Du bør også nøjes med at kæle og klappe din hund på den side, som er tættest på dig selv.
 

Snuse i jorden

Jeg ser det så tit, når jeg er ude og lufte hunde. Ejere, der ikke kan få deres hunde til at komme, når de kalder. Jo mere de hidser sig op, jo mere futter hunden rundt og snuser i jorden. Og behøver jeg nævne, hvor vred ejeren bliver?

Det at snuse i jorden er faktisk et dæmpende signal. Hunden snuser selvfølgelig i jorden i mange andre situationer, fordi der er spændende dufte. Men af og til fungerer det som et dæmpende signal. Snusen i jorden kan variere fra et hurtigt dyk med hovedet til en langvaring intens snusen. Den kan være svært at skelne, hvornår hunden bare snuser i jorden, fordi der er noget interessant, og hvornår det faktisk er et dæmpende signal. Men læs situationen i sin helhed. Hvis der er en anden hund i nærheden, kan det meget vel være et dæmpende signal. Når du bliver gal og irriteret over, at din hund ikke kommer, når du kalder, går for langsom eller lignende, og din hund så reagerer ved at gå endnu langsommere og snuse i jorden, ja - så er den sandsynligvis i gang med at dæmpe dig. En anden karakteristisk situation, hvor hunden bruger snusen i jorden som dæmpende signal, er hunden, der møder en usikker hvalp eller unghund og på vejen hen for at hilse pludselig standser op og snuser interesseret i jorden.

Vi har lidt svært ved at bruge snusen i jorden som dæmpende signal - der er lidt langt ned. Men jeg plejer at bruge det at standse op, vende mig lidt omkring og studere et eller andet meget intensivt.

Gå imellem /splitte op

Vores hunde bruger det at 'gå imellem', når de løser konflikter. Det vil sige, at de går ind og bryder en tæt kontakt mellem to hunde, en hund og et menneske eller to mennesker ved at gå eller stille sig midt i mellem de 'stridende' parter. Et klassisk eksempel er kæreste- eller ægteparret, som står og omfavner og kysser hinanden. Men fordi omfavnelse og tæt kontakt set med hundens øjne er en konfliktsituation eller en situation, som kan udvikle sig til en konflikt, går den ind og dæmper aggressionerne ved at gå imellem parret. Mange mennesker misforstår det og tror, at hunden er jaloux.

Hunden bruger det at gå imellem eller splitte op i mange forskellige situationer: når du krammer venner og familie, sidder tæt sammen med andre i sofaen, og når andre hunde kommer for tæt på dig eller andre i familien (flokken). Også når to hunde - især unghunde - leger lidt for vildt og voldsomt sammen, kan en lidt ældre hund tage en tur ind i mellem dem, så der igen kommer ro over gemytterne. Det kan være en god idé at have en ældre hund med sig, hvis man underviser hvalpehold. Den kan så gå ind og forhindrer, at nogle hvalpe mobber andre, ved blandt andet at splitte op og stille sig imellem. Men det kræver, at man har en meget sprogsikker hund, som løser konflikter uden at være truende - ellers risikerer man, at hvalpene får dårlige oplevelser og bliver bange for andre hunde.

Min hanhund bruger det at gå imellem utrolig meget, når vi møder fremmede hanhunde, som viser lidt for megen interesse for min hunhund. Så møver han sig ind imellem dem og bliver ved med at gå imellem frem og tilbage, ind til den anden hund går videre. Utrolig effektivt, og som treårig har han endnu aldrig været i en slåskamp.

Du kan selv bruge det at gå imellem og splitte op. Men det er vigtigt, at du gør det korrekt. Du må ikke optræde truende, og du skal være rolig i dine bevægelser og undgå direkte øjenkontakt. Hvis du splitter op ved at gå imellem to hunde, skal du sænke farten, når du går ind mellem hundene. Når du stiller dig imellem din hund, og noget den er bange for eller utryg ved, er det en god idé at stå med ryggen til hunden. Det kræver lidt øvelse, men alle kan lære det. Prøv også at lægge mærke til, hvor tit din hund egentlig løser konflikter ved at 'gå imellem' og lær af dens måde at gøre det på.

Der er mange situationer, hvor du kan bruge det at splitte op. Hvis der er optræk til en konflikt mellem to hunde, kan du stille dig imellem dem. Det kræver, at du er forudseende og griber ind i god tid, inden hundene kører op, og mens der er afstand imellem dem. Også hvis du har en hund, som gør af andre hunde eller mennesker, kan du stille og roligt stille dig imellem hunden og det, den gør af, med ryggen til din egen hund. Du kan også bruge det at stå imellem, når du skal lære din hvalp, at der er noget, den ikke må. Hvis den for eksempel graver i potteplanten eller gnaver i ledningerne, stiller du dig imellem hvalpen og det, den bider i, og bliver stående, indtil hvalpen holder op med at forsøge at komme hen til det 'forbudte'. Det kan kræve noget tålmodighed, men som med så meget andet er det det lange seje træk, som giver de varig resultater.

Vende siden eller ryggen til

Du kender sikkert situationen. Du sidder i sofaen om aftenen og får pludselig lyst til at kæle med hunden. Du vil gerne nusse den på de bløde ører og se ind i dens smukke brune øjne. Og hvad sker der? Hunden vil kun kløes på rumpen. Hvad er det egentlig, som sker her? Jo, hunden viser dig faktisk venlighed ved at vende sit våben - dens tænder - væk fra dig. Det er en form for dæmpende signal - og faktisk et meget kraftigt et. I denne situation viser hunden dig nok mest venlighed, og den er ikke så meget ude på at dæmpe hverken aggression, usikkerhed eller overivrighed.

Ofte vil hunden først bruge det at vende siden til, og hvis det ikke virker, vil den vende ryggen/bagdelen til og evt. gå den modsatte vej. Faktisk kan man sige, at der er flere dæmpende signaler her, som kan gradbøjes nogenlunde sådan: 1. Ikke have direkte øjenkontakt, 2. Kigge væk og evt. dreje hovedet lidt, 3. Vende siden til, 4. Vende ryggen/bagdelen til og gå den modsatte vej.

D in hund vil ofte bruge dette signal. For eksempel hvis der dukker noget brat og uventet op som, kommer en hund løbende hurtigt mod din hund, eller hvis du er vred på din hund og går hen mod den for at straffe den. En anden klassisk situation, hvor hunden vender sig væk, er, hvis den møder en lidt usikker hvalp. Her kan du opleve, at hunden pludselig vender omkring, mens den er på vej hen for at hilse på hvalpen. Det opfattes tit som om, at hunden er uinteresseret i hvalpen, men faktisk er den i færd med at fortælle hvalpen, at den er fredelig og ikke har fæle hensigter. Voksne hunde bruger meget det at vende siden til i deres omgang med hvalpe og unghunde. Hvis en hvalp eller unghund for eksempel plager en voksen hund meget, vil den voksne ofte vende siden til den og blive ved med det, indtil legen stilner af. Det misforstås ofte, og folk tror, at hunden er alt for overbærende over for den vilde hvalp og ikke 'evner' at sætte den på plads. Men faktisk er den i fuld gang med at opdrage på hvalpen/unghunden - bare på hundesprog.

Du kan selvfølgelig også bruge det at vende siden eller ryggen til, hvis du har brug for at dæmpe din hund. Det er for eksempel meget effektivt, når du skal lære din hund at komme, når du kalder. For ikke at virke truende på nogen måde starter du indlæringen med først at sidde på hug med ryggen til hvalpen, når du kalder, så hug med siden til, så på hug med front mod hvalpen, mens du kigger til den ene side osv., indtil du til sidst kan stå helt oprejst med front mod hunden og kigge direkte på den, når du kalder. Du kan også bruge det i situationer, hvor din hund er blevet bange for dig af en eller anden grund. Og brug det altid, når du hilser på fremmede, lidt usikre hunde, eller hvis en hund kommer farende mod dig og gør.

At lægge sig

En typisk situation, hvor hunden bruger det at lægge sig ned som dæmpende signal, er under leg med andre hunde. Hvis den ene hund bliver træt af legen eller synes, det går for vildt for sig, kan man ofte se, at den lægger sig pladask ned midt i det hele. Og hurtigt derefter er der så skabt ro i 'rækkerne'.

Man kan også opleve, at hunde lægger sig ned for at dæmpe, når de møder andre hunde på gåturen. Du har måske oplevet det med din egen hunde eller med fremmede hunde. Når man på afstand møder en anden hund, så lægger en af dem sig ned i god afstand fra den anden hund for så at rejse sig op og hilse, når den anden kommer tættere på. Det er dog ikke altid et dæmpende signal, når hunden lægger sig ned, når den møder andre. Det kan også ske som en del af jagtinstinktet. En af de hunde, min familie havde, da jeg var barn, havde en 'leg' med vores heste, som altid løb ind fra folden af sig selv om aftenen. Vores hund gemte sig bag nogle træer, hvor den lagde sig ned på lur. Hestene vidste godt, at hun lå der, så de kom løbende prustende og med hovedet helt ned mod jorden. Når de havde passeret hende, sprang hun op og 'jagtede' hestene, som dog også kunne finde på at jage hende.

Din hund kan også bruge det at lægge sig ned for at dæmpe dig, hvis du går for hurtigt og for direkte med foroverbøjet krop hen til den. F.eks hvis den ikke kommer, når du kalder, eller hvis du skal give den snor på eller kæle med den. For at undgå det skal du bevæge dig langsomt og i en bue hen til hunden, så virker du ikke truende med dit kropssprog. Du må selvfølglige heller ikke være vred på din hund, når du kalder på den eller giver den snor på. Ligegyldig, hvor godt du forsøger at skjule, at du er sur og irriteret, så kan din hund læse din sindstilstand. Jo - at have hund er en god øvelse i selvbeherskelse.

Du kan selv dæmpe din hund, hvis den er for vild og ikke vil falde til ro i stuen, ved lægge dig ned på sofaen med en god bog eller foran tv'et. Det vil inden for kort tid sætte en effektiv dæmper på din hund.

At sætte sig

Denne gang ser vi nærmere på det dæmpende signal at 'sætte sig ned'. Når hunden bruger det at sætte sig ned som et dæmpende signal, kan den enten bare sætte sig eller gøre signalet endnu kraftigere ved at sætte sig med ryggen til. Min hunhund bruger ofte det at sætte sig ned med ryggen til over for påtrængende hanhunde, som synes hun er dejlig. Og det får dem til at miste interessen ganske hurtigt. Hunden kan også bruge det at sætte sig ned for at dæmpe dig eller andre mennesker. En typisk situation vil være, hvis du eller andre, for eksempel børn, krammer hunden, hvilket den ikke bryder sig om. En god regel er derfor ikke at tillade, at hunden bliver krammet, eller at afbryde det, når du ser, at den begynder at lave dæmpende signaler.

Hvis du har en lidt usikker hund eller en hund, som kan være lidt aggressiv over for andre hunde, kan du bruge det at få hunden til at sætte sig ned. I god tid inden den anden hund nærmere sig, får du din hund til at sætte sig foran dig, men med ryggen til den anden, når den passerer. Husk at have god afstand i starten. Når din hund er blevet mere tryg, kan du gradvist mindske afstanden til den passerende hund. Hav en masse godbidder, som du giver din hund stille og roligt, mens den anden hund passerer.

Du opnår faktisk to ting ved dette: at din hund ikke stresser op over den anden hund, og at din hund får en positiv oplevelse (godbidderne) ud af mødet med den anden hund. Jeg bruger denne øvelse meget med mine egne hunde, når jeg er ude og gå og kan se, at der kommer en hund, som jeg ved, de kunne finde på at gø af eller jage. Det er en utrolig god måde at forebygge og løse eventuelle konflikter på.

Du kan også selv bruge det at sætte dig ned, hvis din hund stresser, er overivrig eller lidt usikker og nervøs over et eller andet. I stedet for at skælde ud på hunden eller trøste den, sætter du dig bare stille og rolig ned og foretager noget neutralt uden at have opmærksomhed på hunden.
Denne øvelse kan også bruges til at få din hund til at stresse ned efter at have leget vildt med andre hunde, eller hvis du er ude at gå med andre, og der er brug for noget ro. Så sætter I jer stille og roligt ned med hundene i snor, ignorere dem og i løbet af kort tid vil der være ro i lejren. Eventuelt kan det være en fordel i starten at holde god afstand til hinanden. Øvelsen er også god som træning i at lære hundene at slappe af i andres selskab - og det er faktisk vigtigt, at hunde kan det.

- af Søs Dalgaard Jensen

 

 

 

 
 

Copyright 2013

newbie.dk