Easy CSS Drop Down Menu Css3Menu.com

 

 



 
Udstillinger

DANSKE UDTRYK DER BRUGES PÅ UDSTILLINGSKRITIKKER

A

Albino: "Hvidfødning", fuldstændig mangel på pigment.

Albue, løse albuer: Egentlig er det skulderled og overarm, der er utilstrækkeligt vedhæftet kroppen, albuen for meget udaddrejet.

Ansætning, ansats: Bruges mest om halens og ørernes fæste i forhold til krop og hoved.

Afskydende, affaldende: Udtryk om krydsets vinkel i forhold til vandret.

 

B

Balance: Harmoni mellem de forskellige legemsdele på en hund.

Behæng: De lange hår på ører og benenes bagside og halens underside.

Benbygning: Knoglernes finhed eller grovhed, særlig ekstremiteternes.

Benstamme: Udtryk for benbygning, mest om ekstremiteternes.

Bid: Betegnelse for måden overkæbens og underkæbens tænder mødes.

Blis: Aflang, hvid plet i panden eller på næseryggen.

Black and Tan: Sort m. brune aftegninger

Blå: Betegnelse for blågrå farve hos nogle hunderacer.

Blød ryg: Siges om konkav ryglinje.

Bred i fronten: Bredt mellem albuerne.

Brindle: Tigret. Også om sorte hår blandet med lysere, f.eks. Cairns.

Brugshund: Hund som udfører visse arbejdsopgaver.

Brystbredde: Bredeste afstand mellem de to brystvægge.

Brystdybde: Afstand fra manken til brystbenet, målt lige fra albuen.

Brystlængde: Fra brystbensspidsen til bageste ribbenspar.

Brystomfang: Måles om brystet bag skylder og albue.

Buede ribben: Krumningen på ribbenene, der giver brystet en runding.

Buglinje: Mavens kontur i profil.

Bukser: Lange hår på lårenes bagside.

Bundne bevægelser: Korte og ufrie.

 

D

Dagslys, for meget dagslys under hunden: Hunden er for let og højbenet og har lille brystdybde.

Dish: Man taler om hund med dishface, f.eks. pointeren - konkav næseryg.

Dominerende: Et eller andet, som bryder harmonien, f.eks. for store ører hos en fransk bulldog.

Doping: Forbudt behandling med dopingmidler, enten for at neddæmpe eller opildne en hunds temperament eller ydeevne.

Down-face: Næsen ligger under stoppets højde, f.eks. russisk mynde.

Drive: Godt dækkende engelsk udtryk for fraspark, fraskub, haseleddets og mellemfodens evne til fremskridt, drivkraft.

Drivende hund: Hund som halsende driver vildtet foran sig.

Dværghundepræget: Dværghundebetonet, mest om fejl som æblehoved, udstående øjne, for korte, krumme ben - hvor dette er utypisk.

Dybstillet hund: Hund hvis mål fra skulder til brystets dybeste punkt er større end fra brystets dybeste punkt til jorden.

Dyp, "dypper i ryggen": At ryggen er noget svag og sænket bag skuldrene.

 

E

Egernhale: Hale i let bue ind over ryggen.

Eksteriør: Alt det ydre hos en hund.

Ekstremiteter: Benene - alle fire.

Ektropion: Udkrængende øjenlåg.

Elastiske bevægelser: Rytmiske, ubesværede, parallelle.

Elegante bevægelser: Både korrekte og yndefulde.

Entropion: Indkrængede øjenlåg.

 

F

Faldende kryds: Se under Afskydende kryds.

Fane: Lange hår på halens underside.

Feminin: Tæveagtig, korrekt for tæve, væsentlig egenskab.

Fladbrystet: For lige ribben.

Flade poter: Tæerne har lille krumning.

Flagermusører: Ståører, let udstående, afrundede spidser.
Flydende bevægelser: Ubesværede, der holder ryggens linje i samme niveau.

Forbryst: Den del af kroppen, som ses foran forbenene.

Forhånden: Kroppens forreste del og forbenene.

Fransk forstilling: Udaddrejede forpoter.

Fraskub, fraspark: Haseleddets bevægelse i fremdrift af hunden - se Drive.

Front: Hundens forben, bryst, skulder og overarm.

Frynser: Mest om lange hår på ørerne.

Furnishings: Bruges om skæg, benhår og fanen.

 

G

Glad hale, -haleføring: Munter hale, bæres for meget ind over ryglinjen.

Glasøjne: Betegnelse for gråhvide, mælkehvide øjne med svagt pigmenteret iris.

Grov: Ikke ædel, f.eks. grov skulder, stor afstand mellem skuldertoppene, for megen muskulatur på skulderbladene.

 

H

Hackney bevægelser: Højt løftende forbensbevægelser.

Haleansætning: Høj eller lav haleansætning til krydset.

Haleføring: Den måde, de forskellige racer bærer halen på i ro eller i bevægelse, ophidselse eller angst eller glæde.

Halshud: Løst skind under hagen og på struben.

Harepoter: Lange, smalle poter.

Hase: Også kaldet haseleddet, ikke korrekt, er mellemfoden.

Hasetrang: For lidt afstand mellem mellemfødderne.

Helfarvet: Samme farve overalt.

Hjortehals eller fårehals: Lang, tynd, buet fremad, konkav form.

Hjulbenet: Afstanden mellem håndled (haseled) større end afstanden mellem poterne. Undertiden benævnelsen: sabelben.

Hocks well let down: Engelsk udtryk for haseleddet nær jorden, kort mellemfod, langt lår.

Hovedets underlinje: Fra hagespidsen til strubehovedet.

Hound-marked: Hvid hund med tan hovedaftegning og sorte kropsaftegninger.

Houndy ører: De vanlige ører på hounds, store og hængende ind til hovedet.

Høgeøjne: Gul iris.

 

I

Iris: Regnbuehinden.

 

J

Jordvindende bevægelser: Effektive, lange.

 

K

Karakter: Gemyt, temperament.

Karperyg: Fejlagtig betegnelse for karp over lænden. Ganske få racer har dog en bue fra skuldrene til hale-roden.

Kattepote: Dyb, lille, fast pote.

Kipører: Ståører, hvis øverste del fal-der fremover.

Knix: Kodet over, opstår ved for-kerte bøjninger i underarm og mellemhånd.

Knæled: Mellem lår og underben.

Kohaset: Bagpoternes indbyrdes afstand større en haseleddenes.

Kompakt: Tæt, kort krop.

Konkav: Om næseryg og overlinje, som er nedadbøjet på midten.

Konveks: Om næreryg og overlinje, som er opadbøjet på midten.

Krave: Længere hår rundt om halsen.

Kropslængde: Målet mellem bryst-benets spids til sædebensknuden.

Krydset: Bækkenets overlinje.

Kryptorchisme: Begge testiklerne mangler i pungen. Bruges ofte om tilstanden, hvor en testikel mangler - se Monorchisme.

Kvadratisk: Kropslængde lig skulderhøjde.

Kynologi: Læren om hunde.

 

L

Lang hund: Kropslængden er stør-re end skulderhøjden. Rektangulær.

Lavstammet eller lavtstillet: målet fra jorden til brystets underside mindre end målet fra brystets underside til manken.

Lymfatisk: Overdrevne hudfolder og rynker.

Lænden: Partiet mellem ryg og bækken.

Læbefold: Mundvigens løse fold.

Løse skuldre: Skulderbladet ikke tilstrækkelig vedhæftet kroppen.

Lår, det andet lår: Mellem knæleddet og haseleddet.

 

M

Manke: Partiet over skulderbladsspidserne.

Maske: Sort eller mørkt snudeparti hos ellers ikke mørke hunde.

Maskulin: Hanhundepræget, væsentlig egenskab.

Masse: Særligt veludviklet krop, også om benbygning i ekstremiteter.

Molar: Kindtand.

Monorchisme: En af testiklerne skjult.

 

N

Nakkeknude: Benknude på baghovedet, occipitalben.

Næseryg: Snudepartiets overlinje.

 

O

Opknebet: Optrukket buglinje.

Overarm: Mellem skulderled og albueled.

Overbid: Der er mellemrum når overkæbens tænder bider ned foran underkæbens tænder.

Overbygget: For åbne bagbensvinkler, hvilket gør bagparten for høj.

Overlinje: Fra nakken til halen, også fra manken til halen.

Overrynke: Næserynke, den hudfold pekingesere undertiden har tværs over næseryggen.

 

P

Parklasse: På engelsk "brace" - to hunde af samme race fremvist sam-men.

Particolor: To klare, adskilte far-ver, f.eks. en rød pekingeser med store hvide aftegninger.

Pasgang: Samme sides ben føres frem samtidig.

Pencilling: Sorte striber langs tæ-erne hos sorte hunde med brune aftegninger.

Pigment: Farvestof i huden, håret.

Proportioner: Højde- og længdeforhold.

Præmolarer: Tænder mellem hjørnetand og kindtænder.

 

R

Rejsning: God rejsning, halsen bærer hovedet højt, vigtigt i mange racer: Pudler, grand danois, pome-ranian, australsk terrier m.fl.

Rektangulær: Længden større end højden.

Ringet hale: Hale ringet over ryggen.

Rosenøre: Bagover og til siden foldet øre, del af inderside synlig.

Ryggen: Mellem manken og lænden, del af overlinjen, ryglinjen.

Rytmiske bevæg.: Korrekte bevæg. i den for racen naturlige rytme.

 

S

Saksebid: Overkæbens fortænder bider lige foran underkæbens.

Scowl: Skummelt ansigtudtryk hos nogle af Østens racer, stort, bredt hoved, mange hudfolder og rynket, løveagtigt udtryk.

Sidebevæg.: Hundens bevæg. set fra siden.

Single tracker: Poterne sættes me-re og mere i samme linje jo mere farten øges.

Skalleparti: Fra stoppet til nakkebensknuden.

Set-on: Good set-on. Eng. udtryk for højt ansat hale, så noget af bagdelen stadig er bag den (sædeben).

Snudeparti: Partiet foran stoppet.

Snævre bevæg.: For kort afstand mellem lemmerne.

Sodet: Udtrykket bruges f.eks. når der i de røde aftegninger er iblandet mange sorte hår.

Sommerfuglenæse: Broget næse.

Spidse lemmevinkler: Små lemmevinkler, giver god vinkling for og bag, modsat spidse vinkler (små vinkler) er åbne vinkler.

Stejle skuldre: For stor vinkel mellem skulderblad og overarm.

Stejlt kryds: Stor afvigelse fra vandret.

Stikkelhår: Kalder man enkelte dækhår af afvigende farve.

Stoppet: Afsatsen mellem og lige for-an øjnene.

Substans: Udvikling og vægt af krop og benbygning. Masse.

Svajryg: Konkav bue af hele ryglin-jen eller dele deraf.

Sædebensknuder: Hoftebenets bageste knude, siddebensknuder.

 

T

Tangbid: Overkæbens og underkæbens tænder mødes som en knibtang.

Tigret: Eng. brindle. Mørkere stri-ber på lysere baggrund.

Top knot: Hårdusk mellem ørerne.

Topline: Overlinje.

Tricolor: Trefarvet, hvid-sort-rød.

Trippende bevæg.: For små skridt pgr. for åbne vinkler ved ekstremiteterne.

Træder igennem: Siges om tung nedsunket pote.

Turn-up: Fremad- og opaddrejet underkæbe, også upsweep (bulldog f.eks.).

Type: Den type, der er korrekt for racen, typisk for racen, nødvendige egenskaber for at nærme sig racens idealhund.

Tæt bygget: Kompakt bygget.

Tætte bagbensbevæg.: Trange bevægelser, for lille afstand mellem bagbenene, specielt mellem fødderne.

Tøndeformet bryst: Stærkt buede ribben.

Tør: Ren i konturen, uden halshud, uden overflødige grove benknuder og muskler.

 

U

Udfodet: Fransk stilling.

Udstående albuer: Ikke tilstrækkeligt vedhæftede, årsag: løse skuldre.

Udtryk: En hunds udtryk aflæses af dens øjne, skalle og snudeform, ørernes størrelse og stilling, godt udtryk giver godt indtryk.

Ulvekløer: Første tå på bagbenene, også om samme på forbenene.

Underarm: Mellem håndled og albue.

Underbid: Underkæbens fortænder sidder foran overkæbens, når munden lukkes.

Underbryst: Nederste del af brystkassen.

Underlinje: Kroppens nederste kontur.

Understillede lemmer: Om baglemmer med for åbne vinkler, så de kommer for meget under hunden (overbyggethed).

Uregelmæssig tandstilling: Tænder sidder ud og ind, afviger fra tandrækken.

Usoigneret: Forklaring sikkert overflødig.

Utypisk: Forkert type for sin race.

 

V

Velkroppet: Udtryk for veludviklet krop.

Velskåret hoved: Bruges om hovedet med rigtige proportioner, især angående snudeparti og læber.

Velvinklet for og bag: Korrekte, tilpas små legems- og lemmevinkler.

Væve: Krydser forbenene under bevæg., også om krydsende bagben.

 

Æ

Ædelhed: Kvalitet, "det" som er vanskeligt at beskrive, alle ønsker det hos hunde, markerer differencer når hunde sammenlignes.

 

Ø

Øjenbrynsbue: Kraniets fremspring over øjet.

Øjenfarve: Farven på iris (regnbuehinden).

Øreansætning: Hvor øret er fæstet til kraniet.

Ørebæring: Øreholdning.

Øreformen: Ørebruskens form og tykkelse.

Øreholdning: Måden øret bæres på.

 

Å

Åbne poter: For stor afstand mellem tæerne, spredte tæer.

Åbne vinkler: Udtryk for store lemmevinkler, jo større des stejlere er hunden for og bag, modsat åbne vinkler er spidse vinkler.

 
 

Copyright 2013

newbie.dk